FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013
   Forstør | Læs op | PDF | Print ud | Brugervejledning   
  Kort | Om planen | Hillerød Syd | Kommunen i hovedtræk | De fire strukturer | Miljøvurdering & VVM | Rammer | Tillæg
 

Du er her: Forside De fire strukturer 1. Bystruktur Udlæg af arealer Byomdannelse Redegørelse

De fire strukturer
1. Bystruktur
Udlæg af arealer
Byudvikling
Byomdannelse
Redegørelse
Sommerhuse
Redegørelse arealforbrug
Beliggenhed af byformål
Detailhandel
Rækkefølgeplan
Arkitektur og Bevaring
2. Grøn struktur
3. Blå struktur
4. Infrastruktur og forsyning
 

Redegørelse Byomdannelse

I Hillerød Kommune er der en god tradition for at omdanne større og mindre områder og bebyggelser og få de nye bebyggelser til at spille sammen i helheder med de eksisterende bymiljøer. Omdannelsen af Nordstenfabrikken, der i mere end 100 år producerede landbrugsmaskiner i Hillerød, til indkøbscenteret Slotsarkaderne og kulturhuset Støberihallen er eksempeler fra starten af 1990’erne, men også omdannelsen indenfor de senere år af det gamle Elværk til Folkemuseum, Gallerierne på den gamle misssionhotelgrund og Slangerupgadeområdet med ny Føtex og Herluf Trolles Torv er eksempler på revitalisering af nedslidte områder, som er blevet opdateret i overensstemmelse med de behov der er i byen nu.

I Hillerød er der udpeget en række byomdannelsesområder, hvor de tidligere aktiviteter er ophørt, og hvor områderne er under omdannelse med nye byfunktioner som etageboliger, kontorerhverv, uddannelser og detailhandel. Områderne er Slotssøkarréen, Stationszonen omkring Hillerød Station og Møllebroområdet.

Nedenfor er hovedideerne og status for de enkelte byomdannelsesområder skitseret.

Slotssøkarreen
Hovedelementerne i Helhedsplanen er ”Søfronten”, ”flowene” og ”trafikken”.

”Søfronten” samler og styrer det bebyggede ud mod sø og slot. Uden at bryde den historiske struktur med de lange smalle grunde og sidehuse, ”købmandsgårde” og en mindre tæt bygningsstruktur jo nærmere man kommer søen, danner den en rolig og respektfuld grænse mod byens slot. Søfronten skal ikke danne en ny forside, men danne en flot ramme ned mod Slotssøen. Søfronten skal være varieret både i forløb, højde og drøjde, så den ikke virker som en lukket bastion, men skal give mulighed for at kigge ind og ud af gårdrummene, der hvor den blot danner en lav mur, og give værdige rammer for de funktioner, der indtænkes som fx udstilling, værksteder, små butikker, caféer, scene m.v. Den skal ”begrønnes”, så den røde teglmur spiller sammen med det bløde, grønne løv. Søfronten er så stærkt et element, at ny bebyggelse bag den kan have et mere moderne udtryk. Helhedsplanen angiver retningslinjer for omfang og højde for ny bebyggelse.

”Flowene” indfanger vigtige punkter i byen, hvor de allerede eksisterer, og de kan optage nye, hvor der er behov. De kan lede, opfange, sammenbinde på tværs af gågaden og give mulighed for helt nye oplevelser i bymidten. De kan være sprælske og farvestrålende og indeholde opholdsarealer, legemuligheder, (vand)kunst, spændende belysning, tekst indstøbt i belægningen, siddetrappetrin, mobile haver m.v. De kan styre trafik, hvor det fx er hensigtsmæssigt at trække fodgængere væk fra ud- og indkørsler fra P-huse. Formen er meget tilpasningsdygtig og kan udvides og indsnævres og omdannes lokalt efter de eksisterende forhold og nye behov. Flowene skal virke som katalysator på bylivet, så både den iscenesatte kultur og det spontane kan tage afsæt i flowenes elementer, der kan bruges som scener, ruter, siddepladser, udstillingssteder m.v.

”Trafikken” skal underordne sig byens rum og liv. Gågaden i Slotsgade forlænges frem til Slotsbropladsen. Virkningen af den trafik der ikke kan fjernes fra gågaden mindskes ved at lave korte kørestrækninger afbrudt af strækninger, hvor man ikke må køre. Ny bebyggelse fortrænger nuværende privat parkering i gårdene. Ny bebyggelse får ikke mulighed for nye parkeringspladser. Terrænparkeringen på Fisketorvet nedlægges og parkeringen på Markedspladsen fastholdes (og kapaciteten øges som delvis erstatning for pladser på Fisketorvet) i en underjordisk og/eller indbygget p-løsning, der gerne strækker sig under Slotsgade til en underjordisk parkering under Fisketorvet. Det skal undersøges, om der kan etableres P-hus ved Klostervej. Turistbusparkeringen placeres i den sydlige del af Markedspladsen. I spidssituationer må busserne holde længere væk og kaldes frem for afhentning af passagerer. Hvis Slotsbroforpladsen, som ønsket, skal være bilfri kræver det ud/ombygning af Frejasvejkrydsene ved Frederiksværksgade og Herredsvejen, der er belastede og uheldsramte. Det er uhensigtsmæssigt, at kollektiv trafik/busser i rute fjernes fra den vestlige del af Bykernen. Busser kan kun i begrænset omfang vende ved Markedspladsen og ved Slotskroen. Der er ikke taget initiativ til gennemførelse af byudviklingsprojektet Slotssøkarreeen endnu. Private bygherrer kan, efter en lokalplanlægning, umiddelbart gennemføre enkeltstående udviklingsprojekter.

Stationszonen
Et større område omkring Hillerød Station udgør ”Stationszonen”. Her skal byomdannelsen ske gennem koncentration, fortætning og multianvendelse af funktioner. Her skal skabes et visionært inspirerende miljø med liv og puls, hvor mennesker mødes og udveksler idéer og viden og modtager ny information.

Området mellem banen og Carlsbergvej er et moderne udannelses- og serviceerhvervsområde med mulighed for mindre andele af boliger til studerende/unge samt butikker. Her skal ”Campus Nordsjælland” lokaliseres. Det er en samling af flere af Professionsskolen UCCs uddannelser i Nordsjælland i et fælles byggeri. Området kan bebygges med tæt byggeri i flere etager på de mest centrale placeringer mod banen. Nye byrum skal styre bygningernes placering i området, de vil bl.a. omfatte én central campusplads, der skal være bydelens nye store strukturerende rum. Herfra udgår studiestræderne mod nord og syd. De er tænkt som en serie af mindre byrum og færdselsstræder. Området gennemkrydses af stiforbindelser og cykelnettet udvides med nye stier langs banen og på tværs til cykelstierne på Carlsbergvej. Selve Carlsbergvej skal ombygges, så der skabes bedre muligheder for de bløde trafikanter, og så biltrafikken afvikles ved lavere hastigheder. Ombygningen skal omfatte belægninger, signaler, belysning, grønne træk, og hævede flader.

På skovsiden af Carlsbergvej skal byskolen og gymnasiet have mulighed for at udbygge deres aktiviteter. De to fodboldbaner bevares som udgangspunkt i området som rekreative og bygningsfrie kiler mellem by og skov. Dele af de udlagte arealer inddrages til vej og parkeringsarealer mod Carlsbergvej. Mellem fodboldbanerne kan der opføres sportshal, kontoradministration og parkering i konstruktion.

Hillerød Station skal ombygges til en moderne trafikterminal ved at give mulighed for nyt byggeri med ny terminal og nye funktioner, der supplerer trafikfunktionerne. Nyt byggeri kan for eksempel udformes, så der bygges hen over busholdepladser. Centralt i den nye terminal skal være forbindelsen mellem øst og vestsiden af banen. Enten anlagt som en tunnel eller broløsning. Forbindelsen skal kunne anvendes af alle befolkningsgrupper og også muliggøre medbringelse af cykel. Nyt byggeri skal indeholde serviceerhverv og små butikker, der henvender sig til rejsende.

I Vibekevej-området, der støder op til stationen, kan der bygges tæt byggeri til boliger, serviceerhverv og en mindre dagligvarebutik. Samtidig skal anvendelserne understøtte udviklingen af livet på Vibekevej, som det centrale bindeled mellem gågademiljøet i Hillerød og stationen. Vibekevej skal opgraderes til en sivegade med blandede trafikformer og nye funktioner skal også understøtte dette.

I den sydlige del af Stationszonen skal mulighederne for pendlerparkering styrkes, og derfor udvides parkeringsmulighederne, og der gives mulighed for opførelse af parkeringshus.

Med forskellige scenarier for udbygningstakten er konsekvenserne for trafikken af byomdannelsen vurderet. Med en udbygning med 110.000 etagemeter blandet kontor og uddannelsesbyggeri vil trafikken stige med op til 50 % på de centrale strækninger. Hvis denne trafik skal kunne afvikles, er det nødvendigt at investere i infrastruktur indenfor Stationszonen. Investeringerne omfatter infrastruktur, som styrker cyklen som alternativ til bilen for de lokale rejsende. Derudover skal der laves investeringer i omdannelse af eksisterende veje, så de trafiksikkerhedsmæssigt kan håndtere den ekstra trafik. Og der skal ske en tilpasning af centrale kryds i Stationszonen, så den nye trafik kan afvikles.

For at sikre at udviklingen af Stationszonen sker afpasset i forhold til infrastruktur, miljø og økonomi etapeinddeles rammeområderne med rækkefølgeplanen. De første områder er igangsat. Planlægningen af de øvrige områder kan først igangsættes, når der er afsat økonomi på det kommunale anlægsbudget til de nødvendige infrastrukturinvesteringer. Den nuværende anlægsplan og forventningerne til fremtidige kommunale investeringer har placeret flere rammeområder sidst i den 12-årige planlægningsperiode. Rækkefølgeplanen revideres hvert 4. år i forbindelse med kommuneplanlægningen og kan justeres i forhold til de kommunale muligheder for trafikale investeringer.

Møllebroområdet
Møllebroområdet ligger på kanten af Hillerødbykerne, men stadig indenfor bymidten og spiller en væsentligt rolle når besøgende kommer til Hillerød fra syd og vest. Området ligger i dag ubebygget hen, men skal udbygges så det kan fungere som en kobling mellem bymidtens handelsliv og erhvervsområderne i den vestlige del af Hillerød. Møllebro skal indeholde et samlet butiksområde, der forhandler særlig pladskrævende varer, med fokus på varegrupper indenfor møbler, indretning og byggeri, der ikke kan indpasses i bykernen og gågademiljøet.

I udviklingen af Møllebroområdet skal det sikres, at der opnås optimale betingelser for både gående, cyklende og kørende trafik, ligesom der skal sikres god betjening med kollektiv trafik. Helhedsplanen for området fastlægger således principper for bygningsvolumener, grøn kile, facadelinjer, trafikstruktur osv. Centerets størrelse samt indhold medfører, at der er VVM-pligt for anlægget.

Andre områder
Slangerupgadeområdet og Åmosevejområdet var i Kommuneplan 2009 udpeget som byomdannelsesområder, men er ikke medtaget som byomdannelsesområder i denne kommuneplan, da der fokuseres på de tre ovenstående områder, der er lavet helhedsplaner for. Der kan fortsat ske omdannelse i Slangerupgade- og Åmosevejområdet, og øvrige områder i eksisterende byområder efter de lokalplanrammer der gælder, men der er ikke krav om at det sker efter en helhedsplan.

Hvad gælder for mig?

Søg via kort
Søg via adresse
Søg via matrikel

Find det hurtigt

Slotssøkarreén
Stationszonen
Møllebro

Vi anbefaler også

Planloven
Fingerplan
  Regional udviklingsplan
  Statslige interesser

Sitemap

Trollesmindealle 27 | 3400 Hillerød | Tlf 7232 0000 | Fax 7232 3213 | hillerod@hillerod.dk