FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013
   Forstør | Læs op | PDF | Print ud | Brugervejledning   
  Kort | Om planen | Hillerød Syd | Kommunen i hovedtræk | De fire strukturer | Miljøvurdering & VVM | Rammer | Tillæg
 

Du er her: Forside De fire strukturer 2. Grøn struktur Natur Biologiske værdier Redegørelse

De fire strukturer
1. Bystruktur
2. Grøn struktur
Hillerød Syd
Landområdet
Natur
Biologiske værdier
Redegørelse
Naturkvalitetsplanlægning
Natura 2000 - naturhandleplaner
Anden naturlovgivning
Landskab, Kultur og Geologi
Friluftsliv
Skov og landbrug
3. Blå struktur
4. Infrastruktur og forsyning
 

Redegørelse Biologiske værdier

Hvad er værdierne?
Naturbeskyttelsesinteresserne i Kommuneplan 2013 udgøres af biologiske kerneområder, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, samt EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder (Natura 2000-områder).

Kommuneplanens biologiske kerneområder omfatter større sammenhængende områder med skove og søer, samt eng, mose og overdrev. Kerneområderne omfatter generelt en 25 meters beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

Kommuneplanen udpeger desuden økologiske forbindelser (tidligere kaldt spredningskorridorer), som forbinder kerneområderne med hinanden og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede områder i det åbne land. Nogle økologiske forbindelser indeholder allerede naturområder, bl.a. beskyttede § 3-naturtyper. Disse forbindelser, der allerede har en reel biologisk funktion, omfatter generelt en 25 meters beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper. Andre steder har forbindelserne begrænset naturindhold, og deres værdi er derfor her at reservere mulighed for fremtidig naturgenopretning og nye levesteder for dyr og planter.

Derudover er der udpeget potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. For de potentielle økologiske forbindelser, har Hillerød Kommune valgt at tage udgangspunkt i de eksisterende og mulige levesteder for løgfrøen. Baggrunden for at vælge løgfrøen som grundlag for udpegningen er, at løgfrøen er sjælden i Danmark. Desuden regnes løgfrøen for at være den art af padder, som er gået mest tilbage. I Hillerød Kommune forekommer løgfrøen dog i små bestande i området omkring Alsønderup og Bendstrup, ved Lille Lyngby, omkring Meløse, samt ved Strø Bjerge. Bestandene i Hillerød Kommune udgør nogle af løgfrøens vigtigste levesteder i Nordsjælland. Andre arter af padder og øvrigt dyre- og planteliv, som er knyttet til rene, solbeskinnede vandhuller, vil ligeledes blive begunstiget af de tiltag, som gennemføres for at tilgodese løgfrøen. Tiltag som kan tilgodese løgfrøen skal ske i samarbejde med de berørte lodsejere.

Hvad er potentielle økologiske forbindelser for løgfrø?
Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare naturværdierne og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter. Med henblik på at sikre spredningsmuligheder mellem naturområderne, som grundlag for stabile bestande af vilde dyr og planter, ønsker kommunen at fortsætte arbejdet med at sikre sammenhæng mellem levesteder og spredningsmuligheder.

Løgfrøen er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, der omfatter en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både ynglesteder, rastesteder, fødesøgningssteder, overvintringssteder m.m.

Kommunerne opfordres til, gennem planlægningen af økologiske forbindelser, at understøtte hensynet til den natur, som Danmark internationalt er forpligtet til at beskytte. Kommunerne kan således planlægge for potentielle økologiske forbindelser, der medvirker til at sikre, at yngle- og rasteområder for bilag IV-arter ikke beskadiges eller ødelægges. Målsætningen betyder ikke, at kommunen ikke kan eller vil gennemføre naturforbedrende tiltag til gavn for løgfrø og andre arter af padder udenfor de potentielle økologiske forbindelser.

Hvad er potentielle naturområder?
Potentielle naturområder er områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan genskabes som natur for at skabe større sammenhængende naturområder. Udpegningen af potentielle naturområder kan være med til at forbedre forholdene for vilde dyr og planter og skabe naturoplevelser for befolkningen, både som elementer i landskabet og i forbindelse med en mulig adgang for friluftslivet. 

Hillerød Kommune har valgt at tage udgangspunkt i de tørre naturtyper, som er i tilbagegang i kommunen. De udpegede potentielle naturområder, er tørre naturområder beliggende på skrånende arealer, hvor jordbunden består af sand eller grus. Disse arealer er i dag ofte under landbrugsmæssig intensiv drift eller henligger som skov. Andelen af disse tørre naturtyper er især gået tilbage som følge af dyrkning og tilplantning. Hensigten med udpegningen af potentielle naturområder er, at sikre mulighed for at genskabe nogle af disse tidligere tørre naturtyper, gennem naturgenopretning og etablering af for eksempel afgræsning eller høslæt. 

Der er taget udgangspunkt i arealer hvor hældningen er mere end 6 grader. For at give en helhed i udpegningen, er der desuden i nogle tilfælde udpeget arealer med et mere fladt terræn, men som ligger i forbindelse med skrånende arealer, fx en flad bakketop. 

Skrånende arealer udgør naturmæssigt og landskabeligt værdifulde elementer, som giver terrænmæssig variation og rummer mulighed for etablering af områder med naturtyper, der forekommer på tørre, naturligt veldrænede arealer, der tillige ofte er næringsfattige. Den sandede og grusede jordbund holder dårligt på regnvand, og tilførte næringsstoffer udvaskes relativt hurtigt. Ofte vil der derfor være et lavt udbytte på arealerne. Skrånende arealer på sandet og gruset jordbund udgør derfor et potentiale for at rumme planter, som er tilpassede tørre og næringsfattige forhold. Denne type vegetation er karakteristisk for overdrev og hede. For plantearter, der er karakteristiske for overdrev og heder, er de rette betingelser blandt andet, at der skal være næringsfattige vokseforhold. Ofte har de arealer, der rummer potentiale for etablering af hede-/overdrevsvegetation, været under omdrift og er i den forbindelse blevet tilført gødning. Derfor kan det være af stor betydning at foretage en udpining af jorden gennem et par år, eksempelvis i form af gentagne slåninger med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale.

Hvad er værdierne sårbare overfor?
Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg m.v. har betydet, at det åbne land er blevet indskrænket igennem mange år, og førnævnte er stadig en af de væsentligste faktorer til påvirkning af det åbne land og naturen. Især vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand.

Naturtyper som enge og overdrev, og de planter og dyr der lever der, er gået meget tilbage. De tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og over for det faldende kreaturhold som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. En del af de allerede beskyttede eller fredede naturtyper og arealer risikerer at gro til, og miste deres naturmæssige værdi, med mindre der foretages naturpleje. Udledning af spildevand kan være en trussel mod søer, vandløb og moser, mens påvirkning af kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper. Mange naturarealer påvirkes også, når der sker indgreb i tilgrænsende områder. 

Mange af de mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, er sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse (foreksempel visse typer kær, moser og kildevæld). Ved anlæg af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel. I områder med ynglende fugle kan det være nødvendigt at forbyde færdsel i yngleperioden. 

De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et beskyttelsesområde er således afhængig af, hvordan der prioriteres imellem arter og naturtyper.

Hvordan tages der hensyn til værdierne?
Indenfor beskyttelsesområderne må der ikke gennemføres byudvikling, rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer eksisterende naturområder og levesteder. Endvidere må muligheden for at foretage naturgenopretning eller etablering af nye levesteder i områder, som er egnede hertil og som mangler naturindhold ikke forringes.

Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og økologiske forbindelser, vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, for eksempel faunapassager og erstatningsbiotoper. 

I forbindelse med indgreb i beskyttelsesområderne skal der med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer og de lovgivningsmæssige krav vedrørende naturbeskyttelse og landzoneadministration, foretages en konkret vurdering af, hvilke naturtyper der berøres, om nødvendigt også af deres tilstand og konsekvenserne for de berørte arter og naturtyper. 

Kommunen kan aktivt medvirke til at forbedre naturværdierne ved naturpleje og naturgenopretning og ved at tilskynde ejere af landbrugsarealer til at udnytte tilskudsmulighederne til for eksempel forbedring af vandhuller, skovrejsning og miljøvenlig jordbrugsdrift. 

Hvordan tages hensyn til løgfrøen inden for de potentielle økologiske forbindelser?
I eksisterende vandhuller med løgfrø er det vigtigt at sikre, at der ikke sker opvækst omkring vandhullet, da løgfrøen kræver varmt vand. Ligeledes kræver løgfrøen en god vandkvalitet, og der må derfor ikke ske udledning af næringsstoffer og udsætning af ænder. For at sikre løgfrøens bestand og udbredelse skal der genoprettes søer og etableres nye søer tæt på de eksisterende levesteder, og der skal sikres spredningsveje mellem søerne.

Hvordan tages hensyn til potentielle naturområder?
Alle tørre naturområder skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer senere naturgenopretning. Det bør undgås at intensivere drift og udnyttelse. Tilplantning bør undgås. Ekstensiv landbrugsdrift som afgræsning og/eller høslet vil styrke muligheden for at øge naturindholdet.

Bortset fra en mindre justering af forløbet af den økologiske forbindelse ved det nye byområde syd for Hillerød, er der ikke foretaget ændringer i disse udpegninger i forhold til Kommuneplan 2009. I afsnittet Grøn Struktur, Hillerød Syd, er der redegjort for denne ændring af den økologiske forbindelses forløb. Her vurderes det, at justeringen bidrager til et mere hensigtsmæssigt forløb af den økologiske forbindelse. Hillerød Kommune vurderer således, at naturbeskyttelsesinteresserne i kommunen, samlet set, ikke svækkes i Kommuneplan 2013.

Hvad gælder for mig?

Søg via kort
Søg via adresse
Søg via matrikel

Find det hurtigt

Redegørelse Grøn struktur Hillerød Syd

Sitemap

Trollesmindealle 27 | 3400 Hillerød | Tlf 7232 0000 | Fax 7232 3213 | hillerod@hillerod.dk