FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013
   Forstør | Læs op | PDF | Print ud | Brugervejledning   
  Kort | Om planen | Hillerød Syd | Kommunen i hovedtræk | De fire strukturer | Miljøvurdering & VVM | Rammer | Tillæg
 

Du er her: Forside Hillerød Syd

Hillerød Syd
Redegørelse
 

Hillerød Syd

Det er Hillerød Kommunes overordnede mål, at udvikle Hillerød Syd som en ny bydel med lokal sammenhængskraft og regional tiltrækningskraft. 

Derfor skal Hillerød Syd udvikles som en bæredygtig bydel med et CO2 neutralt fodaftryk.

I Hillerød Syd skal Nyt Hospital Nordsjælland lokaliseres ved Overdrevsvejen sammen med den nye S-togsstation mellem Hillerød og Allerød. Her samles Nordsjællands hospitaler i et samlet Hospital Nordsjælland, der skal sikre behandlingen af 310.000 borgere fra 2020 og frem. Nyt Hospital Nordsjælland bliver dermed det første større hospital i hovedstadsområdet med en egentlig stationsnær lokalisering.

I Hillerød Syd bliver det muligt for virksomheder, hospitalets besøgende og beboere i bydelen at nå centrum af København på kun 30 minutter, uanset om de vælger S-tog eller el-bil. 

Den unikke tilgængelighed skal medvirke til at tiltrække virksomheder, der ønsker at lokalisere sig tæt ved det regionale hospital, som en del af biotek-miljøet i Hillerød eller som en nano-teknologi virksomhed eller greentech virksomheder med gode muligheder for at afprøve løsninger i den nye bydel i 1:1 og stadig være en del af hovedstadsregionen.

Det arkitektoniske formsprog i den nye bydel skal afspejle, at kommunen ønsker at udvikle en helt ny bydel på nye arealer for og med fremtidens borgere. Det forpligtiger til at sikre, at bæredygtige tiltag indgår som en naturlig del af de arkitektoniske løsninger.

Under kapitlerne Blå struktur, Grøn struktur og Trafik og infrastruktur fastsættes retningslinjer forområdets struktur for henholdsvis vandmiljø og overfladevand, natur samt trafik og forsyning (se link til disse afsnit under 'Find det hurtigt' i højre spalte).

Retningslinjer

HS.1.1
Som grundlag for fastlæggelse af kommuneplanrammer for lokalplanlægningen i Hillerød Syd, skal der udarbejdes en helhedsplan for bydelen.

HS.1.2 
Der skal lokaliseres et regionalt hospital til behandlingen af borgerne i Nordsjælland ved Overdrevsvejen.

HS.1.3 
Hospitalets primære funktioner, for personale og patienter, skal planlægges med en beliggenhed inden for det stationsnære kerneområde (højst 600 m fra station).

HS.1.4 
Der skal i forbindelse med lokaliseringen af det regionale hospital reserveres arealer til sikring af adgangsveje, parkering og øvrige fysisk infrastruktur, der er nødvendig for hospitalets funktion.

HS.1.5 
Boligbyggeri, inden for de stationsnære områder, skal opføres som etagebyggeri eller anden tæt boligbebyggelse.

HS.1.6 
I Hillerød Syd skal der indtænkes mulighed for opførelse af 50 – 100 boliger inden for planperioden, opført som støttet byggeri.

HS.1.7 
I Hillerød Syd skal der kunne lokaliseres mellem 600 og 3.000 boligenheder

HS.1.8 
Der skal kunne lokaliseres 500.000 m2 erhvervsbyggeri i Hillerød Syd.

HS.1.9 
Der skal kunne lokaliseres 50.000 m2 kontor- og servicebyggeri i Hillerød Syd. 

HS.1.10 
Indenfor de stationsnære kerneområde (højst 600 m fra station) skal der lokaliseres byfunktioner af intensiv karakter, herunder byggerier til kontor- og servicevirksomheder og offentlige institutioner med et etageareal på mere end 1.500 m2, herunder såkaldte domicilejendomme.

HS.1.11 
Inden for de stationsnære områder (600 - 1.200 m fra station) kan der lokaliseres tilsvarende byfunktioner som i det stationsnære kerneområde undtagen kontor- og servicebyggeri med et etageareal større end 1.500 m2. Dog skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde, hvis der ønskes lokalisereret byggeri med et etageareal større end 1.500 m2

HS.1.12 
I det stationsnære område ved Hillerød Syd skal der i særlig grad kunne lokaliseres virksomheder inden for brancherne medico, nanoteknologi, bioteknologi, greentech, IT og offentlig sundhedsvirksomhed.  

HS.1.13 
På de ikke stationsære arealer (afstand til station større end 1.200 m) i Hillerød Syd kan der også lokaliseres erhverv inden for håndværk, fremstilling, service eller lignende og erhverv med en mere ekstensiv arealudnyttelse. 

HS.1.14
På arealer uden for de stationsnære arealer kan der opføres boliger som åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse.

HS.1.15
Forud for planlægningen af Hillerød Syd, skal der ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser, inden for udpeget OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresse). Se OSDredegørelse til byudlæg under bystruktur.

HS.1.16 
Ved planlægning af Hillerød Syd skal ske en nærmere vurdering behovet for skoler, institutioner, idrætsfaciliteter, boliger for særlige grupper samt øvrig social og kulturel infrastruktur og i givet fald, hvordan et eventuelt behov opfyldes.

 
 

Hvad gælder for mig?

Søg via kort
Søg via adresse
Søg via matrikel

 
 

Find det hurtigt

Blå struktur
Grøn struktur
  Infrastruktur
 

Vi anbefaler også

 Planloven
 Fingerplan

Sitemap

Trollesmindealle 27 | 3400 Hillerød | Tlf 7232 0000 | Fax 7232 3213 | hillerod@hillerod.dk